Vedtægter og regler

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN BYGMARKEN, NØRRE BJERT

§ 1.
Foreningens navn er “Grundejerforeningen Bygmarken, Nørre Bjert”.
Foreningens hjemsted er Kolding kommune.

§ 2.
Foreningens formål er at varetage medlemmernes tarv i alle spørgsmål af fælles interesse, herunder
opfyldelse af de i lokalplan nr.0531-2A indeholdte forpligtelser.

§ 3.
Foreningen er upolitisk.

§ 4.
1. Alle grundejere, der har erhvervet grunde, som hører under udstykningen i henhold til lokalplan nr.0531-
2A er pligtige til at være medlem af grundejerforeningen.
2. Andre grundejere kan optages som medlemmer, såfremt generalforsamlingen vedtager det.

§ 5.
Ethvert medlem skal have et eksemplar af vedtægterne. Det tilsendte indbetalingskort, med opkrævning af
kontingent m.m., gælder som medlemskort, når indbetaling har fundet sted og giver derefter stemmeret i
det pågældende år og til den førstkommende generalforsamling.

§ 6.
Udmeldelse af grundejerforeningen kan kun ske ved salg af ejendom og er gældende fra datoen for den
endelige tinglysning af den nye ejers skøde.
Det udtrædende medlem har ingen krav på foreningens midler.

§ 7.
Der betales kontingent m.m. til foreningen til bestridelse af de fælles udgifter, herunder foreningens
administration. Beløbets størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling og skal indbetales inden
førstkommende 2. januar, første gang dog senest den 15. maj 1982. Er beløbet ikke betalt inden nævnte
dato, er bestyrelsen berettiget til at lade det overgå til inkasso.

§ 8.
Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle foreningens sager. Generalforsamlingen skal holdes 1
gang om året inden udgangen af februar måned og skal indvarsles skriftligt med mindst 14 dages varsel.
Indvarslingen skal indeholde oplysninger om dagsorden, der mindst skal bestå af følgende:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning for det forløbne år.
3. Det reviderede regnskab forelægges af kassereren til godkendelse med underskrift af 2 revisorer.
4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
5. Valg af formand.
6. Valg af kasserer.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
9. Valg af 2 revisorer.
10. Valg af 1 revisorsuppleant.
11. Eventuelt. Herunder sådanne forslag fra medlemmerne, som skriftligt måtte være kommet formanden i
hænde senest 4 dage før generalforsamlingen. Forslag, der indkommer senere end 4 dage før
generalforsamlingen, og forslag, der måtte indkomme på selve generalforsamlingen, kan ikke sættes under
afstemning.

Boligfonden Bikuben er som sælger af ejendommene under foreningens stedlige område i 3 år regnet fra
foreningens stiftelse berettiget til at lade sig repræsentere på generalforsamlingen og indkaldes hertil af
bestyrelsen.

§ 9.
Hvert gyldigt medlemskort giver adgang til at afgive en stemme pr. parcel. Stemmen kan overdrages til et
andet medlem med en fuldmagt, som skal forevises.

§ 10.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf formanden og kassereren vælges særskilt, mens bestyrelsen
selv udpeger sekretær og næstformand. Sekretæren skal føre forhandlingsprotokol over alle møder og
generalforsamlinger, og protokollen skal under-tegnes af alle tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden eller mindst 2 andre bestyrelsesmedlemmer finder det
nødvendigt, og bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er til stede. De
foreliggende sager kan afgøres ved afstemning, og formandens stemme er afgørende i tilfælde af
stemmelighed.

§ 11.
Bestyrelsens medlemmer afgår efter tur med 3 den første gang og 2 den næste gang. Formand og kasserer
kan dog ikke afgå samtidig.
Suppleanterne afgår skiftevis. Genvalg kan altid finde sted.

§ 12.
Kassereren modtager alle indtægter og skal føre kassebog, der til enhver tid skal kunne forelægges for de
øvrige bestyrelsesmedlemmer. Foreningens midler indsættes i den lokale bank eller sparekasse.
Kassererens kontante kassebeholdning fastsættes af bestyrelsen og bør normalt ikke overstige det til den
daglige drift fornødne. Kassereren er bemyndiget til at hæve på foreningens bankkonti m.v. Kassebogen
skal føres ajour, ligesom bilag for udgifter skal nummereres og arkiveres samt bogføres.

§ 13.
Foreningen tegnes over for 3. mand af formanden og mindst et bestyrelsesmedlem.

§ 14.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Regnskabet kontrolleres af de 2 af generalforsamlingen for året valgte revisorer, der mindst en gang om
året skal foretage uanmeldt kontrol af kassebog og bilag og konstatere beholdningens tilstedeværelse m.v.
Inden 1O. januar hvert år afleveres regnskabet for de forløbne år til revisorerne, der tilbagesender det
reviderede regnskab med bemærkninger til kassereren inden førstkommende 20. januar.

§ 15.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis:
1. den ordinære generalforsamling vedtager det
2. hele bestyrelsen beslutter det,
3. hvis mindst 1/4 af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt forlanger det i en særlig sag.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 14 dages varsel.

§ 16.
Alle forelagte, almindelige sager afgøres af generalforsamlingen ved simpelt stemmeflertal blandt de
fremmødte, stemmeberettigede grundejere, idet lige mange stemmer for og imod er forkastelse.
Normalt stemmes ved håndsoprækning, men skriftlig afstemning kan for-langes af:
1. dirigenten,
2. bestyrelsen, eller
3. et flertal af de stemmeberettigede medlemmer.

§ 17.
Ved forslag om ændring i denne vedtægt skal mindst halvdelen af medlemmerne være til stede, og
forslaget kan da vedtages eller forkastes med 2/3 af de fremmødte, stemmeberettigede grundejeres
stemmer.

§ 18.
En eventuel opløsning af foreningen kan kun ske efter vedtagelse på almindelig generalforsamling med
efterfølgende urafstemning.
Ved urafstemningen skal mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer være afgivet, og sagens afgørelse
kræver mindst halvdelen af de stemmeberettigede stemmer.
Opløsningen kan kun ske med kommunens godkendelse, herunder også pla-nen for afviklingen af
foreningens økonomiske forpligtelser, eventuelle formue etc.

§ 19.
Spørgsmål angående forståelsen af og gennemførelsen af denne vedtægts bestemmelser afgøres af Kolding
kommune som påtaleberettiget, men kan indbringes for domstolene.

§ 20.
Disse vedtægter skal godkendes af Kolding kommune ved dets tekniske udvalg.
Foranstående vedtægt godkendes.

TEKNISK UDVALG , den 13. maj 1982.
KOLDING